Bæredygtig ledelse
i et regenerativt perspektiv
Oplever du at du har mistet dit indre kompas, bliver styret af ydre faktorer, er ved at drukne i opgaver og har svært ved at prioritere i dem. At kompleksitet og hverdagens pres begynder at tære på dig og måske gøre dig til en anden version af dig end du ønsker at være Måske ønsker du at genfinde kontrollen over dit lederskab og dit liv og blive bedre til at navigere i hverdagens paradokser og pres. Eller du ved bare at vi bliver nødt til at gøre noget andet for at skabe den verden vi gerne vil give videre. Uanset hvad din grund måtte være kan dette
udviklingsforløb måske være noget for dig.
Transformation mod fremtidens ledelse
På dette udviklingsforløb får du mulighed for at gå en anden vej, og arbejde med dit indre fundament. Du får mulighed for at genfinde dig selv og den version, som kan hvile mere i det som er. Kan slippe kontrollen og samtidig have en følelse af kontrol. En version, hvor du i højere grad rummer dig selv og andre.
Regenerativ eller bæredygtig ledelse opstår i mødet mellem selvindsigt og forståelse af de systemer. Derfor er deltagernes praksiserfaringer vigtige under forløbet og kobles ind i dagens tema og øvelser. Det adskiller sig måske fra andre forløb, du har deltaget i, fordi en del af indholdet opstår på dagen. Det gør forløbet vedkommende og praksisnært, og kan umiddelbart omsættes og skabe forandringer i dit liv. Det betyder også, at du skal være indstillet på at arbejde med dig selv i ledelse i højere grad end gennem teoretisk forståelse.
Målet er:
At skabe en bedre verden. En verden, som er bæredygtig for os selv og verden omkring os. Og det starter hos os selv med at:
- Vi udvikler bevidsthed om et meget indre ståsted.
- Vi genfinder vores indre sandhed, vores værdier, vision eller passion – og at vi tør leve det.
- Vi prioriterer og træffer bevidste valg fra et balanceret sted i os selv med mulighed for at handle.
- Vi står i os selv og med større ro og kan være med de udfordringer, vi møder i os selv, i vores relationer og i verden omkring os.
Her får du mulighed for at tage de første skridt på denne vej. Skridt som allerede fra dag ét kan sætte nye aftryk.
Form og indhold
På forløbet vil vi arbejde med indre ro. Du vil blive præsenteret for forskellige meditative øvelser, som giver dagen en dybde og øvelser, som du kan træne mellem kursusdagene.
Formen vil veksle mellem oplæg, teori, plenumsnak, øvelser og tid til fordybelse og refleksion. Jeg håber, du vil opleve, at du går fra dagen med håb og ny energi til at prøve nye måder at være med dig selv og med ledelse.
- Du kan se det som en indre udviklingsrejse med solid forankring i din ledelsespraksis.
- Vi går lidt dybere i det personlige lederskab, ser på adfærd, reaktionsmønstre og handlemuligheder, med afsæt i konkret ledelsespraksis og ledelsesmæssige tematikker og teorier.
- Der vil være tid til øvelser, oplæg, refleksioner og drøftelser.
- Gennem meditative øvelser finder vi ro og fordybelse, skærper intuitionen og går på opdagelse i bunden af U’et og undersøger, hvor der er nye veje at gå.
- Vi arbejder med energier, og lærer, hvordan vi kan bruge det bevidst til at lade op og ændre vores praksis i hverdagen.
Det kræver, at vi øver os, ikke mindst i at give slip og komme forbi vores indre reaktionsmønstre, forsvar og frygt. Måske frygten for at fejle. Jeg forsøger altid at gøre rummet eksemplarisk i denne disciplin og sætter gerne mig selv i spil ved at invitere det ind som er i rummet.
Det som I hver især kommer med, og på dagen, gør det til genstand for måden, vi arbejder med dagens emner. Jeg ved, hvad vi skal, men ikke helt hvordan.
Det betyder, at vi kan arbejde meget praksisnært, og du vil nok opleve, at du allerede efter første gang vil gå hjem med et lidt forandret mindset og tilgang til konkrete situationer.
Dag 1: At stå i mig selv
Vi arbejder med forståelse af et regenerativt mindset og forståelse af indre væren. Vi arbejder med grundforståelser, antagelser og bliver skarpere på egne foretrukne reaktionsmønstre og hvad det betyder for vores liv og ledelsespraksis.
Dag 2: At ved mig selv
Vi arbejder med forståelse af regenerativt mindset og forståelse af vores indre motivation og grundlæggende værdier i livet – i ledelse. Hvor blev de af, og hvordan kan du få dem til at leve igen – indefra?
Mulighed for en individuel sparring hos mig
Dag 3: At stå med mig selv
Med afsæt i et regenerativt mindset ser vi på, hvordan nye konstruktioner, rammer m.m. kan definere vores liv. Hvordan kan du fra et solidt fundament dekonstruere eller skabe rammer i rammerne, der giver mulighed for nye måder at være og lede på?
Dag 4: At være med andre
Vi arbejder med regenerative møder med andre. Hvordan vi kan skabe forandringer i vores relationer, både i de små og i de store møder. Kan vi transformere svære samtaler og drænende relationer til berigende møder?
Dag 5: At være med verden
Det er dagen, hvor trådene samles, og vi åbner døren mod verden omkring os. Vi arbejder med forståelse af et regenerativt mindset til verden omkring os. Vi ser på et større perspektiv og, hvordan vi kan se os meningsfuldt ind i det, som er større end os selv.
Forudsætning for at deltage:
Udviklingsforløbet er åbent for alle ledere, der er indstillet på at arbejde med sig selv i ledelse. Du behøver ikke have specifikke forudsætninger, blot komme med et åbent sind og modet til at lukke øjnene og være.
Jeg regner selvfølgelig med:
- At du er klar til at arbejde med dig selv, efterlader computeren i bilen, slukker telefonen og er til stede.
- At du mellem mødegangene arbejder bevidst og skærper din nysgerrighed og refleksion over dit arbejde.
- At der er tavshedspligt, så vi kan dele det, der fylder – i respekt for egne og andres grænser.
Alt det praktiske
Sted: Lynggårdsvej 36, 8600 Silkeborg.
Telefon: 4022 6799.
Tid: 9.15 – 15.45.
Jeg arbejder altid med små hold, 3 – 8 personer pr. hold.
Pris: 20.000, som dækker 5 hele dage inkl. frokost, kaffe/te og snack i løbet af dagen, samt 2 individuelle samtaler.
Mødedage for hold i foråret 2025
Foråret 2025
- Torsdag d. 3. april
- Torsdag d. 24. april
- Torsdag d. 15. maj
- Onsdag d. 4. juni
- Torsdag d. 26. juni
Mødedage for hold i efteråret 2025
Efteråret 2025
- Onsdag d. 27. august
- Onsdag d. 17. september
- Onsdag d. 8. oktober
- Onsdag d. 29. oktober
- Onsdag d. 19.november
Tilmelding på mail: nete@netevilain.dk
Tidligere deltagere siger
- Der er ikke sket så mange forandringer i de ydre rammer, men min måde at være med det på har forandret sig, så det ikke fylder så meget.
- Jeg oplever jeg har fået mere tid – ja jeg er nok blevet bedre til at give slip på styring og kontrol.
- Jeg oplever jeg har fået en gave, bare jeg kunne dele den med andre, min organisation.
- Vi må ikke gøre det for svært.
- Jeg er anderledes tilstede i mine samtaler med medarbejderne, og jeg føler mig ikke drænet af følelsesmæssige samtaler.
- Jeg har fået noget værdifuldt med mig. Jeg har fået integreret og lært at stå i mig selv, stå ved mig selv stå med mig selv og andre og det er så værdifuldt i vores møde med os selv og andre mennesker ikke mindst når praksis bøvler.
- Jeg oplever at gå anderledes til møder, når jeg har givet mig til til at finde ro inden vi starter.
- Ikke at have sandheden stå i sårbarheden, og bringe det i spil.
- Læring i at træde ind i et rum uden at harve 100 % styr på det.
- Jeg har oplevet kursusdagene som et trygt rum, hvor 1-2 meditationer har skabt en ekstraordinær ro og nærvær i rummet, som jeg ikke tidligere har oplevet på et ledelsesforløb. Det har for mig givet en dyb ro og skabt mulighed for virkelig at mærke mig selv og mine rejseledsagere i hver vores ledelsesroller. Med Nete som guide har det været en naturlig del af forløbet, at gruppen i fortrolighed har delt overordnede tematikker, om det der er svært, det der lykkes og sammen skabt et lærings- og refleksivt rum med udgangspunkt i vores virkelighed som ledere.
- Hver lederuddannelse kan noget særligt. Én traditionel lederuddannelse giver en god solid teoretisk ballast, men ikke helt de praktiske værktøjer som jeg har manglet i mit ledelsesarbejde.
- Hos dig har jeg fået noget andet. Jeg har sammen med 6 andre ledere fra forskellige organisationer været på en rejse med dig som rejseguide, hvor du har præsenteret os for en kuffert fyldt med forskellige livssyn, tilgange og værktøjer krydret med et strejf af tilpassede ledelsesteorier.
- Forløbet har haft stor betydning for mig og gjort mig bevidst om, hvor stor betydning enkle værktøjer og et refleksivt rum har for, hvordan jeg både passer bedre på mig selv i mødet med udfordringer samtidig med, at jeg også gør mit bedste for at passe på mine omgivelser.
- Helt konkret har jeg gennem forløbet fået præsenteret tilgange og værktøjer, som jeg gennem månederne har plukket i og tilpasset, så de nu passer til mig og den organisation jeg er en del af. Det har givet mig min egen visuelle version af praksisværktøjer – så jeg nemmere kan navigerer gennem oprørte vande samtidig med at jeg står i mig selv som den jeg er.
- Jeg har fundet ro og fået mod til ikke at gå med, når jeg kan mærke, at det ikke virker som den bedste vej at gå – mod til at sige det højt.
- Tro og ro på mig selv og min ledelse – det giver mere reelle, ærlige svar.
- Lytter mere til min fornemmelse for hvad der er vigtigt og så får jeg følelsen af at det bliver mere ordentligt.
- Jeg er holdt op med at fikse, stopper op og ser hvad jeg har gang i også i mødet med medarbejderne.
- Jeg er mere groundet jeg håndterer ting lidt anderledes, trækker mig lidt tilbage inden jeg vælger, hvilken vej jeg skal gå og gør noget andet end jeg ellers ville have gjort.
- Det har gjort mange ting. For mig har jeg fundet mit ståsted – lige nu, har fundet mine værdier, at turde stå i det selv om det er svært, være mere nysgerrig på verden og stå i det med mere ro. Jeg er blevet en mere omsorgsfuld leder for mine medarbejdere. Jeg tillader mig at komme forbi frygten indeni og at turde sige min mening og at det jeg kommer med er ok. Det skal nok gå.
- Jeg har fået modet til stå i ikke altid at have løsningerne på problemerne.
- Jeg har fundet mere balance i mig selv.
- Er blevet bedre til at se det som en opgave der skal løses fremfor at tage det ind som noget personligt.
- Mere bevidst om hvad jeg har behov for, for at der er balance. Bevidstheden om tempo.
- Så skaber vi mere kvalitet i ledelse. Jeg har fået modet tilbage, jeg italesætter når vi ikke er enige og det kvalificerer opgaveløsningen.
- På et traditionelt leder kursus var jeg kommet hjem fyldt op af en helt masse ting, som man først skal hjem og reflektere over. Her er der en helt anden ro, hvor man kommer meget mere ned og jeg tror man tager meget mere med sig herfra end på en mere traditionel ledelsesdag – det giver noget helt andet.
- Man får det ind under huden med det samme i stedet for at man får serveret en hel masse ting, teorier man først skal hjem og reflektere over.
- Man får arbejdet med sig selv, det kan også være hårdt.
- Vi bliver hele tiden forstyrret og skal arbejde med os selv og omsætte det til praksis, det gør det så direkte brugbart.
- Ja vi kan ta et diplom modul og læse en masse teorier. Her er et lille pluk af teorier, der gør en forskel og som kobler til praksis.
- Jeg kommer til at savne de guidede meditationer, hvor jeg mærker mig selv og får nye tanker. Det bliver så praksisnært, og noget der er vigtigt for mig, som jeg kan overføre til min hverdag.
- Jeg kommer til at savne det, for det har gjort noget helt vildt godt.
- Jeg vil savne fortroligheden i rummet.
- Guidning og fælles refleksion.
- Det var et trygt rum fra starten.
- At blive positivt forstyrret. At stoppe op og tænke.
- Er man en der spæner derudaf og er man klar til at arbejde med sig selv så tænker jeg de kunne have brug for det.
- Har vi ikke alle sammen brug for det som ledere, at se på vores ledelse uanset hvor vi står.
- Ledelse kan godt blive meget teoretisk, men ledelse handler jo reelt om at være menneske – vælger man at blive leder så vælger man også at være villig til at arbejde med sig selv og reflektere. Specielt når vi ser på, at vi jo er ledere af mennesker.
- Tænk en fed proces for en ledergruppe – ja det vil være unikt – ja hvis man tør, det kan være lidt sårbart. Det gør en stor forskel, at det er over flere dage. Man skal være klar til at lave en forandring, og man skal have et ønske om at ville gøre noget anderledes, man skal selv ville det. Hvis en mindre ledergruppe turde ville det være fabelagtigt.
- Det her er jo også at bedrive ledelse. En ny måde at bedrive ledelse på.
- Det vildeste er at vi sidder og mediterer, men hvor vildt er det i 2022.
- Bevidst ledelse det er jo det vi gør!
Nete Vilain – Klarhed og Balance
Kilden
Lynggårdsvej 36, 8600 Silkeborg
Tlf.nr. (+45) 40 22 67 99
Mail: nete@netevilain.dk